Vel ankommet
Posted on juni 24th, 2010 at 20:20Så er vi igang heroppe, vejret er bare perfekt. Solen er på hele døgnet og vi har klar sigt, når vi kigger ud kan vi se jordens krumning. De forhold som vi har her som kok er lidt sjove.
Min fryse ligger ca. 17 m. under indlandsisen og mit køleskab er et telt som skal varmes op for at holde 3-4 grader, så det må man jo sige er noget andet end det man kender hjemme fra.
Idag er vores bor kommet nede i 2.2 km. dybde, så alle dem som syntes at det spændende kan ikke få deres arme ned, personligt syntes jeg bare det er et meget dybt hul, men jeg er jo også kun kok.
Vi venter fly fra kysten de næste dage, og så kommer der nye forsyninger ind til os, men jeg vil nu sige at det er ikke mad vi mangler.
Jeg vil prøve at få nogle billeder sat ind, men vores internet er ikke som vi kender det fra Danmark. Jeg sætter lidt mere på siden de næste par dage.
Så indtil da.
-René Hviid