3rd juli Comments

To måger langt nordpå

Posted on juli 3rd, 2010 at 11:47

Så blev det den 2 Juli, og de nye folk som er ankommet til lejren er ved at falde på plads og finde ind i den rytme som er her.

Vi får først fly igen om 3 uger, så der ved at sprede sig en god stemning af at ingen kan forstyrer os i det daglige virke.

Vi har hørt at sommeren er kommet til Danmark, det er den også her.Vi har -7 om dagen og -20 om natten, og det er selvom at solen ikke går ned.

De folk som er er igang med at bore er ved at komme ned til det de kalder den anden istid, så der er mange forventninger til det de finder der.

Der bliver taget en masse prøver så de kan finde ud af hvordan vejret har været på denne tid. Der har også været en der har taget nogle prøver, hvor man fandt nogle pollen fra den tid af, men det kan man læse om inde på deres hjemmeside som er  isogklima.dk, hvor man også finde dagbøgerne fra næsten hver dag.

De sidste par dage har der været så flot en himmel at det er næsten ikke til at tro at man får penge for at arbejde sådan et sted, så vi nyder det gode vejr så længe det er der, for heroppe er der ikke rigtig noget efterår, vi går fra sommer til vinter næsten natten over, og det vil nok ske i starten af august.

I morgen, Lørdag, er det tyskerne som skal stå for maden, og efter maden vil der være et lille kom-sammen, hvor alle i lejren vil sidde og hygge sig, og snakke om ugen der gik.

Til slut vil jeg lige nævne at vi også havde besøg af to måger som fløj over lejren og tog en tur rundt om den. Når jeg nævner dette er det fordi at vi er så langt oppe at det meget specielt når vi ser nogle dyr heroppe , så alt i alt har vi haft nogen rigtige dejlige dage.

René Hviid
NEEM NordGrønland

Leave a Reply