30th juli Comments

Arbejdet i NEEM

Posted on juli 30th, 2010 at 15:12

Arbejde i NEEM

I teltet her er der udstyr for omkring en million, det er sat sammen af en fyr ved navn HC.

Han er i gang med at lave undersøgelser af hvordan den nye sne pakker sig. Det der virkelig ramte mig er at en fyr sidder hjemme i Danmark og udtænker en plan for noget som skal stå på et så øde sted på kloden, og at det så virker. Det som jeg syntes var mest sjovt var at man kommer gående og ser et telt som var det på en campingplads og inden i er det bare proppet med det nyeste udstyr man kan tænke sig. Jeg må sige at jeg tager hatten af for HC.

17th juli Comments

Den første snestorm

Posted on juli 17th, 2010 at 13:19

Så fik vi den første snestorm her i Nord Grønland, Det var en dejlig dag hvor vi der havde lidt tid, var ude og lege igen.

Det skal lige siges at når det stormer her oppe, så stormer det. Vores sigtbarhed var meget ringe, så det gælder om at være tæt på bygningerne.

Rene i sneen

Vi var nogle som selvfølgelig skulle se om de driver som var dannet, kunne holde en voksen person i polar dress.

Det kunne den så ikke, for mit vedkommende røg jeg i til maven, og det skal siges at det ikke er let at komme fri på egen hånd, men de andre fik sig et godt grin så det var det hele værd.

Men i dag har det hele lagt sig igen, og vi er igang med at få lejern til at ligne en camp igen, det er mange tons sne som skal fjernes, for at vi har mulighed for at gå normalt rundt igen.

I dag er vi nået ned i 2482 meters dybde i borehulet, så vi er ved at være tæt på bunden.

Det de så har gjort er at sende en sonar ned som kan lave en måling på hvor langt der er i nu. Det er noget som alle følge med i, der er mange ting som skal falde på plads når man laver sådan nogle ting.

I lejren idag fik de lammekoteletter med svampesauce, nudler og ovnbagte grøntsager. Det lyder måske som en sjov sammensatning, men vi er ved at rende tør for mange
af de ting som man normalt ville bruge.

Det er faktisk  kun kål og små gulerødder som er tilbage, så resten af forplejningen er fra frost eller pose, men det gør nu ikke så meget når man er på en bredegrad af 77.5 Nord.

Jeg ved ikke om jeg har fået det skrevet det før, men her i lejren venter vi fint besøg i næste uge. Det er alt fra chefer til generaler, og fra det Danske folketing som skal besøge os i lejren, men vi får også nogle gymnasierelever som har lavet et godt projekt om klima.

Så der kommer folk fra Grønland- Danmark samt USA. som skal være i lejren i 12 timer. De skal være med til lave nogle prøver og se hvordan man lever i sådan en lejer. Det må
være sådan en fantastisk oplevelse for sådan nogle unge mennesker. Så jeg føler at alle vil prøve at give dem den største oplevelse de kan få.

Vi har også hørt at der skal komme tv hold fra USA og Frankrig, det er så knap så sjovt, for så skal vi til at tænke sig om hvad man siger og gør. Man får nok sin egen måde at gøre og sige tingene på, vi er jo mange folk fra mange lande, så vi har nok vores egen lille form for slang her i lejren, og skal jeg være ærlig, så er den ikke til prime time TV, men vi prøver.

Nu skal der tages et lille snebad og så er det i seng, men vil snart ligge et indlæg ind igen.

Indtil da.
René Hviid
77.5 NEEM
Nord Grønland

15th juli Comments

Sne, snefyning og kraftig vind

Posted on juli 15th, 2010 at 10:37

Vi har fået rigtig Nord Grønlandsk sommer. Vinden skiftede fra syd vest til stik syd, og vinden tog til.

I vores verden er det lig med sne, snefyning og kraftig vind, men det er jo det man kan li’, når man befinder sig i disse områder.

Snescootere

Dagen idag er gået med at gøre klar til hvis det skulle blive værre, men det ser ud til det kun er en lille pivert (snestorm). Det er kun når man kommer ind i det, vi kalder en hyler (kraftig snestorm med stærke minus grader), så skal man virkelig til at tænke sig om.

Nok om vejret; i disse timer er vi kommet så langt ned i istiden som nogen nogen sinde har gjort. De har boret så langt ned at vi med stor sikkerhed har paseret Eem. tiden.

Det vil sige 130.000 år siden, hvilket skulle være en ny rekord, og det kan man jo kun være stolt af af være med til.

Det gør at man kan beregne klimaet meget længere tid tilbage end man før har kunne gøre, og være med til at beregne hvordan klimaet vil blive fremover.

Ellers går dagene med nye prøver og der bliver pakket iskerner som skal med næste Herkules til Kangerlusuaq og videre til København med Air Greenland.

Det hele skal være færdigt om ca. 5 uger, så bliver vejret så at det ikke kan betale sig at lave nogle boringer, så det hele køre under et vis tidspres.

Vi skal nok nå målet, men hvordan isen ser ud og hvordan vi får den op, vil jeg vende tilbage til i de næste par uger.

René Hviid
77.5 Nord
NEEM
Nord Grønland

13th juli Comments

Flexmobile

Posted on juli 13th, 2010 at 11:43

Her er en af de køretøjer (Flexmobile). som vi bruger heroppe.

Flexmobile

På billedet er han igang med at skubbe is over til vores tank som laver drikkevand og det vand vi skal bruge til madlavning og bad.

Det skal gøres hele tiden så tanken ikke tømmes, for så kan den varmer som er i tanken brænde sammen, og det kan betyde at det hedder snevask og ikke varmt bad, så vi er meget glade for at have sådan nogle køretøjer til hjælp.

11th juli Comments

Under isen

Posted on juli 11th, 2010 at 14:56

Her er lige et hurtigt billede, nede under isen hvor der bla. bores og forskes.Under Isen

-Rene

10th juli Comments

2406 meter dybt

Posted on juli 10th, 2010 at 15:38

Så kom en af de dage hvor himlen bare er så flot, vi havde en skyformatiion som bare fik alle til at kigge op.

Blå himmel

Vi er nu nået ned i en dybde af 2406m, så der er ikke langt til bunden mere.

Alle her er spændte på hvad der kommer op fra de sidste boringer. Vi er nået så langt ned så alle de forskere som arbejder med dette virkelig er begyndt at røre på sig.

De sidste to døgn har ikke være sjovt for borene, normalt hendter de ca. 3m. opad gangen, men de får kun 1-1½m. med op, så det kan godt trække ud med den tids faktor vi har sat.

I lejren er der væddemål om hvornår og hvor dyb. Jeg har sagt den 27 Juli i en dybde af 2550M. Så det er jo spændede at se hvad jeg vinder, måske opvasken hele den sidste uge.

Vi har nu været isoleret i godt 2 uger, og alle køre sine ejne små ting. Det er fantastisk hvor let det er at glemme at der en verden uden for denne fantastiske verden som findes her i nord Grønland ved breddegrad 77gr. nord.

De næste par dage skal også gå med at finde ud hvad vi for brug for de sidte uger vi er her, og det er jo altid spæmdende for vi ved hvornår vi skal ud fra isen men ikke om det kan lade sig gøre.

Vejret har jo en del og sgu have sagt på disse kanter, og slut Juli og frem kan det skifte fra det vi kalder sommer til rigtig aktisk vinter med storme, hvor det ikke altid er mulighed for at
komme frem.

De næste dage vil gå med at komme længere ned i isen og tage prøver, men jeg vil nu prøve at sende flere billeder hjem til blokken ( hvis muligt).

Så indtil da.

René Hviid
NEEM 77gr. nord
Grønland

7th juli Comments

Snevask

Posted on juli 7th, 2010 at 14:20

Vi har stadig det bedste vejr man kunne tænke sig, solen skinner fra en blå himmel, og når vinden ikke blæser kan man godt være ude med en trøje på i nogle minutter og få lidt sol på armene.

Jeg har brugt nogen tid sammen med Sigfus, som er den mand som er skyld i vi er her i Nord Grønland. Han er fra Island og er den som har udviklet den type boring som bruges når der
bores i is.

Man skulle vel mene at det bare er sætte et bor i isen og så begynde, men nej. Som jeg kan forstå det er meget lettere at lande på månen ind at sætte et bor ned på bunden af isen.

Så selv en kogemand som jeg, er begyndt at følge med i hvor mange meter vi når om dagen, så det er bare med at følge med, og se ud som man fatter det hele, men som koge mand gør man jo da det.

Kl. er 20.45 og solen skiner stadig, og jeg venter på at vi kan gå over i vores sauna, det er det bedste man gøre her, så tager man en lille tur ud på isen (som vor herre har skabt os) og ind igen så er porene lige blevet renset ud og man er igen klar til at 12-13 timers skift.

Jeg hørte i dag at vi er ca. 160m. fra bunden så der er to-tre ugers boring tilbage, men isen er nede på ca. -6-8g, hvilket gør den meget mere skrøbelig at bore i, så vi har sat en betting list op, så alle kan satse på en dag og en dybde, og den der kommer tætteste på vinder et eller andet (sikkert opvasken).

Men det er nu det bliver spændede, og det kan mærkes ved at mange medier søger op til os og vi skal på Amrikansk TV, så se mig.

Det er ikke det man helst vil når man lever så øde som er tilfældet her, så det er meget godt der ikke er duft på TV i nu. Nå men, vi må se hvordan det går.

Det var alt for denne gang. Jeg vil ud og tage mig en snevask: kort, men godt.

René Hviid
NEEM
Nord Grønland

3rd juli Comments

To måger langt nordpå

Posted on juli 3rd, 2010 at 11:47

Så blev det den 2 Juli, og de nye folk som er ankommet til lejren er ved at falde på plads og finde ind i den rytme som er her.

Vi får først fly igen om 3 uger, så der ved at sprede sig en god stemning af at ingen kan forstyrer os i det daglige virke.

Vi har hørt at sommeren er kommet til Danmark, det er den også her.Vi har -7 om dagen og -20 om natten, og det er selvom at solen ikke går ned.

De folk som er er igang med at bore er ved at komme ned til det de kalder den anden istid, så der er mange forventninger til det de finder der.

Der bliver taget en masse prøver så de kan finde ud af hvordan vejret har været på denne tid. Der har også været en der har taget nogle prøver, hvor man fandt nogle pollen fra den tid af, men det kan man læse om inde på deres hjemmeside som er  isogklima.dk, hvor man også finde dagbøgerne fra næsten hver dag.

De sidste par dage har der været så flot en himmel at det er næsten ikke til at tro at man får penge for at arbejde sådan et sted, så vi nyder det gode vejr så længe det er der, for heroppe er der ikke rigtig noget efterår, vi går fra sommer til vinter næsten natten over, og det vil nok ske i starten af august.

I morgen, Lørdag, er det tyskerne som skal stå for maden, og efter maden vil der være et lille kom-sammen, hvor alle i lejren vil sidde og hygge sig, og snakke om ugen der gik.

Til slut vil jeg lige nævne at vi også havde besøg af to måger som fløj over lejren og tog en tur rundt om den. Når jeg nævner dette er det fordi at vi er så langt oppe at det meget specielt når vi ser nogle dyr heroppe , så alt i alt har vi haft nogen rigtige dejlige dage.

René Hviid
NEEM NordGrønland

29th juni Comments

Sne fra syd

Posted on juni 29th, 2010 at 20:36

I dag er der kommet noget sne ind fra syd, og det er sgu hyggeligt.

Lige nu er kl. 21.28 lokal tid, det lyst som om dagen, men det sner stadig.

Det meget sjovt at tænke på, at kun en time sydpå, sidder folk udenfor og griller.

28th juni Comments

Midnatssolen over skydækket

Posted on juni 28th, 2010 at 21:41

I dag er de, som skal hjem til Danmark i morgen, ved at gøre sig klar, der er mange ting som skal gøres.

Man pakker ikke bare sine ting som derhjemme, vi skal altid være opmærksom på at vejret kan ændre sig lynhurtig.

I dag er der overskyet og ringe sigt, og det gør at det føles meget koldt her.

Jeg vågnede i nat ved at der var ca. -10 i teltet fordi midnatssolen var over skydækket og vi havde slukket for vores varmer i teltet.

Borene er kommet ned i dybde af  2260m, så som vi siger hver dag, det går frem af.

-Rene